08.07.2022
Aalborg Forsyning har valgt COWI som bygherrerådgiver på ambitiøst projekt, som skal hjælpe et af Danmarks største forsyningsselskaber med at sætte helt nye standarder for bæredygtig forsyning og fremtidens genbrugsplads.
Aalborg Forsyning (AF)er en af de største forsyningsvirksomheder i Danmark og leverer hver dag enten fjernvarme, køl, gas eller vand til cirka 200.000 borgere og virksomheder i Aalborg Kommune, ligesom de også varetager affaldshåndteringen.
Fremover ønsker Forsyningsselskabet at sætte endnu mere fokus på bæredygtig håndtering og ressourceudnyttelse af affaldet - til gavn for både miljø og økonomi i kommunen. Indsatsen understøtter et Danmark uden affald og Aalborg Kommunes egen målsætning om at være fossilfri i 2050.
For at løfte den opgave, har Aalborg Forsyning indgået rammeaftale med COWI som bygherrerådgiver for perioden 2022-2025.
Rammeaftalen dækker tre hovedområder:
Den første konkrete opgave, COWI bistår med, er at skabe "Nordjyllands Ressourcepark”, som blandt andet omfatter fremtidens genbrugsplads. Ud over at håndtere aalborgensernes affald, skal ressourceparken tilskynde til genbrug og genanvendelse. Samtidig skal ressourceparken understøtte tankegangen omkring cirkulær økonomi, øget genanvendelse, upcycling og leve op til både nuværende og fremtidige udfordringer, krav og målsætninger på området.
”Med etableringen af et samlet Aalborg Forsyning og visionen om en borgerrettet ressourcepark er det tydeligt, at nordjyderne har taget syvmilestøvlerne på, når det kommer til at prioritere bæredygtighed og grøn omstilling. Som rådgiver i projektet vil vi sørge for at levere de beslutningsgrundlag og analyser, som sikrer at Nordjyllands ressourcepark bliver en succes - Både for kommunens borgere og for miljøet og naturressourcerne”, siger Torben Frandsen Nielsen, Associate Project Director i COWI’s afdeling for Samfund og Forsyning.
Sammen med kolleger fra byggeri og industri skal de løfte opgaven med optimering af processer i Aalborg Forsyning og I/S Reno-Nord og optimere ejendomsporteføljen, herunder sammenlægning og flytning af renovationsfaciliteter, udvikling og implementering af fælles bæredygtighedsstrategi i alle konsortiets byggeprojekter
”Vi ser meget frem til at udvikle opgaven sammen med kunden," understreger Lars Becher, Vice President for COWIs Bygherrerådgivning vest for Storebælt.
COWI står for bygherrerådgivningen med Arkitema som underrådgiver.