Skanderborg Fælled er et særdeles bæredygtigt byggeri og det første offentlige byggeri i Norden, som har opnået DGNB-platin. Bygningen er et multifunktionelt hus, der rummer faciliteter til kommunens administration, en del af Sydøstjyllands Politi og idrætsudøvere bl.a. Skanderborg Håndbolds ligahold. Hallen kan indvidere benyttes til afholdelse af koncerter, udstillinger og lignende almennyttige forhold. Samtidig er huset tilgængeligt for kommunens borgere, idet mødelokalerne kan benyttes af alle, og kantinen er erstattet af en offentligt tilgængelig restaurant og café.
Netop bygningens multianvendelighed, hvor mange rum har flere formål, er en af de vigtigste årsager til, at bygningen opnåede DGNB-platin.
Blandt de energibesparende tiltag er optimal udnyttelse af dagslys, naturlig ventilation og en effektiv klimaskærm. 950 m² solceller, klimasikring med eget regnvandsbassin og grønne tage samt planter på udvalgte facader som solafskærmning. Indendørs bidrager plantevægge til et godt indeklima. Hertil kommer et varmegenindvindingssystem, der udnytter varmen fra bruservandet i omklædningsrummene, samt vægge i faseskiftende materialer, som henholdsvis kan optage og afgive varme.
Rundt om bygningen er der legepladser og boldbaner, og idrætshallen kan åbnes ud mod landskabet.
PROJEKTETS OMFANG
20.000 m² der omfatter bl.a. 11.000 m² administration, 500 m² mødecenter og VIP-faciliteter samt 8.000 m² kultur- og idrætsfaciliteter i form af en dobbelthal med plads til ca. 4000 gæster.
COWIS YDELSER
KUNDE
KPC Herning A/S – totalrådgiver
MODTAGER
Skanderborg Kommune
ARKITEKTER
Schmidt, hammer & lassen a/s
PERIODE
1/1/2014 – 1/1/2017